At jeg må kende ham kapitel 20. 20.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

20. januar - Barnet i Betlehem

Vi kan ikke forstå, hvordan Kristus kunne blive et lille, hjælpeløst barn. Han kunne være kommet til jorden med en sådan skønhed, at han ville have været forskellig fra menneskenes børn. Hans ansigt kunne have skinnet som lyset, og hans skikkelse kunne have været høj og smuk. Han kunne være kommet på en sådan måde, at han henrykkede dem, der så på ham, men det var ikke på den måde, Gud havde bestemt, at han skulle færdes iblandt menneskenes børn. Han skulle være lig dem, der hørte til menneskenes slægt og det jødiske folk. Hans ansigtstræk skulle være ligesom andre menneskers, og han skulle ikke være så smuk af skikkelse, at folk ville bemærke, at han var anderledes end andre. Han skulle komme som én, der hørte til menneskeslægten, og betragtes som et menneske både af Himmelen og jorden. Han var kommet for at tage menneskets plads, for at give sig selv i menneskets sted, for at betale den gæld, som syndere havde pådraget sig. Han skulle leve et rent liv på jorden og vise, at Satan havde udtalt en løgn, da han hævdede, at menneskene tilhørte ham for evigt, og at Gud ikke kunne rive dem ud af hans hånd.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.