Kristus er al sandheds ophav. Enhver strålende idé, enhver vise tanke, enhver dygtighed og hvert talent hos mennesker er Kristi gave. Han har ikke lånt nye tanker fra mennesker, for han har selv skabt alt. Men da han kom til jorden, fandt han sandhedens klare ædelstene, som han havde betroet mennesket, helt begravet i overtro og traditioner. Sandheder af den mest afgørende betydning var kædet sammen med vildfarelser for at tjene den listige bedragers formål. Menneskers meninger, deres mest populære følelser, blev dækket til i foregivelse af sandheden og blev præsenteret som himlens ægte ædelstene, værdig at ofre opmærksomhed og ærbødighed. Men Kristus tog alle slags fejlagtige teorier. Ingen anden end verdens frelser havde magt til at fremsætte sandheden i den oprindelige renhed, befriet for de vildfarelser, som Satan havde hobet over den for at skjule dens himmelske skønhed.