Han var stille og blid og syntes at være udvalgt til noget særligt. Når som helst han havde anledning dertil, gik han alene ud på markerne og på bjergskråningerne for at samtale med naturens Gud. Når hans gerning var endt, vandrede han ved søens bred, blandt skovens træer og i de grønne dale, hvor han kunne tænke på Gud og opløfte sjælen mod Himmelen i bøn.