Satan har garn og snarer ligesom en fuglefængers snarer, der alle er beregnet til at fange sjæle. Hans bestræbelser gælder at få mennesker til at bruge de evner, Gud har givet dem, hellere til egoistiske formål end til at ære Gud. Gud vil, at mennesket skal være optaget af et arbejde, som bringer dem fred og glæde og vil skaffe dem evige goder, men Satan ønsker, at vi skal koncentrere os om det, som ikke er til gavn for os, for ting, som med tiden går til grunde. Satans tjeneste er fuld af bekymring, uro, ængstelse og trættende arbejde, og de skatte, men får skrabet sammen, varer kun en tid. Men forlanger den største sikkerhed for, at man for anvendelsen af sine jordiske midler skal så god vinding; men med hensyn til de himmelske ting vises den største ligegyldighed. O, at interessen for den kommede verden måtte blive større! Hvorfor er mennesket så ligegyldigt for sin sjæls frelse, når den blev erhvervet af Guds søn med så stor bekostning?