Det menneske, som atter og atter føler sig draget mod sin frelser, men som viser ringeagt for de advarsler, det får og ikke giver efter for sin overbevisning, så det omvender sig og ikke ænser det, når det formanes til at søge tilgivelse og nåde, er i den største fare. Jesus drager dette menneske. Ånden virker ved sin kraft på det og tilskynder det til at overgive sin egen fri vilje til Guds vilje; og når denne opfordring ikke tages til følge, går Ånden bedrøvet bort. Synderen vælger at blive i sin synd og ubodfærdighed, skønt han får nok af vidnesbyrd til at hjælpe sin tro og flere vidnesbyrd ville være frugtesløse. ..... Denne vej er skæbnesvanger og fører sjælen til stædig ubodfærdighed. Det er denne form for gudsbespottelse, som er almindeligst blandt mennesker og den virker på den snedigste måde, indtil synderen ikke mere føler noget samvittighedsnag og ingen anger og som følge deraf ikke kan få tilgivelse. ..... .