Kristus, den eneste syndfri, hvem Helligånden blev skænket uden grænser, erkendte bestandig sin afhængighed af Gud og hentede nye forråd fra kraftens og visdommens kilde. Hvor meget mere burde dødelige, fejlende mennesker føle deres trang til hjælp fra Gud hver time og hvert øjeblik. Hvor forsigtigt burde de ikke følge den ledende hånd, hvor omhyggeligt ikke gemme hvert ord, der er givet dem til vejledning og belæring. "Som trælles øjne følger deres herres hånd, som en trælkvindes øjne følger hendes frues hånd" sådan burde vore øjne hvile på Herren, vor Gud. Hans befalinger burde modtages med ubetinget tillid og adlydes med glæde og nøjagtighed."