Aldrig før havde engle lyttet til en bøn som den, Kristus opsendte ved sin dåb, og de var ivrige efter at bringe budskabet fra Faderen til hans Søn. Men nej! Herlighedens lys udgår direkte fra Faderen. Himmelen åbnedes, og herlighedens stråler hvilede over Guds Søn og tog form som en due af skinnende guld. Dueskikkelsen var et sindbillede på Kristi kærlighed og sagtmodighed. …. Fra den åbne Himmel ordene: "Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag." .… Skønt Guds Søn var iklædt menneskeskikkelse, forsikrer Jehova ham med sin egen røst, at han er den evige Guds Søn. Ved denne åbenbarelse for Sønnen antager Gud menneskene som ophøjede ved hans elskede Søns fortjeneste.