Ved min morgenandagt har jeg betragtet det som min ret at slutte min bøn med den bøn, som Kristus lærte sine disciple. Der er så meget, som jeg virkelig behøver for at imødekomme mine egne fornødenheder, at jeg til tider er bange for, at jeg skal bede forkert; men når jeg af et ærligt hjerte beder den forbilledlige bøn, som Kristus lærte sine disciple, kan jeg ikke lade være med at føle, at al min trang er indbefattet i disse få ord. Jeg beder den, når jeg har opsendt min egen personlige bøn. Hvis jeg med hjerte og sjæl gentager Herrens bøn, så kan jeg gå til mit arbejde med fred og vide, at jeg ikke har bedt forkert. .....