Daniel påberåber sig ikke sin egen godhed, men han siger: "Bøj dit øre, min Gud og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed." Dan. 9,18. Hans heftige ønske gør ham inderlig og fyldt med iver. Han fortsætter: "Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk."