Når alle "retssagerne" bliver forelagt Gud, bliver der aldrig stillet dette spørgsmål: "Hvilken lære bekendte de sig til?" men: "Hvad udrettede de? Har de været ordets gørere? Har de levet for sig selv? eller har de været optaget af barmhjertigheds-arbejde, af gode gerninger, af en kærlighed, der lod andre gå forud for dem selv, og af selvfornægtelse for at kunne være til velsignelse for andre? Hvis beretningen viser, at deres liv har været sådan, at deres sind har været præget af mildhed, selvfornægtelse og barmhjertighed, så vil der lyde dette velsignede tilsagn fra Kristus: "Vel, du gode og tro tjener." .....