Kristus alene kunne bære de manges svagheder. "Og en frelser blev han for dem i al deres trængsel." Es 63,8-9. Han led aldrig selv af nogen sygdomme, men han bar andres sygdomme. Han så med den ømmeste medlidenhed på de lidende, der flokkedes om ham. Det pinte ham, når han så Satans værk åbenbaret i alle deres lidelser, og han tog sig hvert eneste tilfælde af nød og sorg til hjerte. Tilfældenes mangfoldighed fik ham ikke til at vige tilbage. Ingen lidelse overvældede ham. Med en kraft, som aldrig veg tilbage, uddrev han onde ånder, som besatte sind og legeme, medens de lidendes smerter for som en gysen gennem ham Jesus. Kærlighedens kraft var med i alle hans helbredelser. Den lidende menneskeheds interesser gjorde han til sine.