At jeg må kende ham kapitel 55. 55.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

24. februar - ""Se, hvor stor en kærlighed"!"

Johannes kan ikke finde ord, der er tilstrækkelige til at beskrive Guds store kærlighed til syndige mennesker, men han opmuntrer alle til at se Guds kærlighed åbenbaret i den gave, han skænkede i sin enbårne Søn. Formedelst det fuldkomne offer, som blev givet for den skyldige menneskeslægt, kan de, der tror på Kristus, ..... blive frelst fra evig undergang. Kristus var eet med Faderen, men da synden kom ind i verden på grund af Adams overtrædelse, var han alligevel villig til at stige ned fra sin ophøjede plads som Guds lige, Gud, der bor i et lys, som mennesker ikke kan nærme sig, så overvældende herligt, at intet menneske kunne se hans ansigt og leve og underkaste sig forhånelse, bespottelse, lidelse, smerte og død for at tilfredsstille Guds uforanderlige lovs krav og med sin død og retfærdighed skaffe en udvej for overtræderen. Det var denne gerning, hans Fader overlod til ham, og de, som tager imod Kristus og helt stoler på hans fortjeneste, bliver Guds sønner og døtre Guds arvinger og Kristi medarvinger .....

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.