At jeg må kende ham kapitel 6. 6.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

6. januar - "Den store "jeg er""

JEG ER betyder en evig nærværelse; fortiden, nutiden og fremtiden er ens for Gud. Han ser fortidens fjerneste begivenheder og skuer langt ud i fremtiden med et syn så klart, som vi ser de ting, der sker dagligt. Vi ved ikke, hvad der ligger foran os, og hvis vi gjorde det, ville det ikke være til gavn for vort evige vel. Gud giver os anledning til at udøve tro på og vise tillid til den store JEG ER ... Vor frelser siger: "Abraham, jeres fader frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig." (Joh 8,56.) Femten hundrede år før Kristus afførte sig sin kongelige klædning og krone og forlod sin hædersplads i de himmelske sale, påtog sig menneskeskikkelse og vandrede som menneske blandt menneskenes børn, så Abraham hans dag og glædede sig. "Da sagde jøderne til ham: "Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham! Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg." (Vers 57-58.)

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.