Det Gud har anordnet og skænket for vor skyld, kender ingen grænser. På selve nådens troner sidder én, der giver os lov til at kalde ham Fader†&. Han har stillet en talsmand iklædt vor natur ved sit alter. Kristi gerning som vor mellemmand er at fremstille os for Gud som hans sønner og døtre. Han går i forbøn for dem, som tager imod ham. Han har betalt løsesummen for dem med sit eget blod. I kraft af sine fortjenester giver han dem magt til at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge, og Faderen viser sin uendelige kærlighed til Kristus ved at tage imod Kristi venner og byde dem velkommen som sine venner. Han har godtaget den forsoning, der er sket. Han er herliggjort ved sin Søns menneskevorden, liv, død og midlergerning.