Denne lignelse har en dobbelt betydning og passer ikke alene på det menneske, der søger Himmeriget, men også på Kristus, der søger efter sin tabte arv. Mennesket mistede sin hellige uskyld ved overtrædelse og gav sig selv i pant hos Satan. Kristus, Guds enbårne Søn, gik selv i borgen for at forløse mennesket og betalte løsesummen på Golgatas kors. Han forlod de verdener, der ikke var faldet i synd, de himmelske engleskarer i Himmelens univers, for han kunne ikke være tilfreds, så længe menneskene var borte fra ham. Den himmelske Købmand lægger sin kongelige klædning og krone til side. Skønt han er Himmelens fyrste og hersker, iklæder han sig menneskeskikkelse og kommer til en verden, der er ødelagt og mærket af forbandelsen, for at søge efter den ene tabte perle, for at søge efter mennesket, der var faldet som følge af ulydighed .....