En teenager er ikke i stand til at afgøre om en jævnaldrende er den rette at forene sit liv med. Efter at de er blevet mere modne i dømmekraft, forstår de at de har bundet sig til hinanden for hele livet, og måske er de overhovedet ikke i stand til at gøre hinanden lykkelige. I stedet for at gøre det bedste ud af situationen, begynder de måske at klandre hinanden for det som er sket. Modsætningerne bliver større og større, og ender i gensidig forsømmelse og ligegyldighed. Det er ikke længere noget dyrebart og hellig ved ordet "hjem".