Det er ikke ren og hellig kærlighed som får hustruen til at give efter for mandens dyriske tilbøjeligheder, på bekostning af liv og helse. Dersom hun ejer sand kærlighed og visdom, vil hun forsøge at vende hans sind bort fra at tilfredsstille sit blinde begær, til det som kan forædle menneskelivet. Hun vil dreje samtalen ind på åndelige ting. Det kan måske være nødvendig at gøre det klart for ham at hun ikke kan nedværdige sig selv ved at give efter for hans seksuelle overdrivelser selvom det vil vække hans misfornøjelse. På en venlig og forsigtig måde bør hun minde ham om at Gud har førsteretten til hendes liv, og at hun ikke kan ringeagte skaberens krav uden at måtte svare for det på opgørets dag. . . .