Omgivelserne satte præg på Johannes Døbers karakter. Johannes Døber, Jesu forløber, fik sin første oplæring af forældrene. Størstedelen af sit liv tilbragte han ude i ørkenen. Han valgte at holde sig borte fra bylivets fornøjelser og overdådighed, og foretrak det barske livet i ørkenen. Omgivelserne lå vel til rette for at udvikle enkle og selvfornægtende vaner. Uforstyrret af verdens larm og kravmentalitet kunne han studere naturens lærdomme, fordybe sig i Guds åbenbarede ord og hans ledelse i menneskenes liv. . . . Helt fra de første barneår var han blevet kendt med sin livsopgave, og han godtog den i tro og tillid. Han opsøgte ensomheden ude i vildmarken, borte fra det myldrende liv og fra den stadig øgende mistænksomhed, vantro og urenhed. Han stolte ikke på sin egen magt til at modstå fristelse, og han undgik at have stadig forbindelse med synd, for at han ikke skulle miste forståelsen for dens afskyelige natur.