Adventisthjemmet kapitel 30. 143.     Fra side 190 i den engelske udgave.tilbage

Kammaratskab i familien

Ros og opmuntring. - Børn sætter pris på at være sammen med andre, og er sjælden tilfreds med at være overladt til sig selv. De længes efter ømhed og omtanke. Det som vækker glæde hos dem, tror de vil være til glæde også for moderen, og det er naturligt for dem at dele sine små glæder og sorger med hende. Moderen burde på sin side, ikke såre de følsomme barnehjerter ved at indtage en ligegyldig holdning til ting som synes uvæsentlige for hende, men som har stor betydning for børnene. Hendes kærlige opmærksomhed har stor værdi for de små.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.