Du gør livet surt for de små - særlig for døtrene. Hvor er varmen og hengivenheden, den kærlige omsorg og den tålmodige overbærenhed? Hadet er flyttet ind i dit vanhellige hjerte og drevet kærligheden ud. Din mund flyder over af dømmende ord. Der er længe mellem hver gang du taler rosende og opmuntrende til børnene. Den hårde og frastødende måde du opfører dig på, og din ufølsomme holdning, virker på døtrene dine som vinterstorme og hagl på en lille blomst. Den bøjer sig hid og did i stormkaskaderne indtil livet ebber ud, og den ligger der knust og ødelagt.