Men hvad er egentlig årsag til dette? Hvem er det man har mest grund til at klandre for disse forhold? De stakkels troskyldige forældrene! De glemmer ofte hvad som er bedst for børnene på lang sigt. På grund af en misforstået kærlighed og overbærenhed lader de børnene slippe for at hjælpe til, eller lader dem bruge tiden på helt uvæsentlige ting som ikke giver øvelse for musklerne og fornyer sindet. Og så undskylder de døtrenes ladhed med at de er svage. Men hvad er det som har gjort dem svagelige? I mange tilfælde er det forældrene som er skyld i det. Hvis børnene havde kunne bruge kræfterne til nyttigt arbejde i hjemmet, ville de blive styrket både åndelig og legemlig. Men på grund af fejlagtige forestillinger bliver børnene frarøvet denne forret, så at de til sidst afskyr at arbejde.