Hvem har krav på gæstfrihed? Vi må ikke lade vor omgang med andre mennesker blive bestemt af verdens skikke, men af Kristi ånd og lærdommene i Guds ord. Israelitterne lod den fattige være med når de havde festligheder. Det samme gjaldt den fremmede og levitten, som både var en tjener for præsten i helligdommen og en åndelig lærer og missionær. De blev betragtet som folkets gæster, og de skulle nyde godt af deres gæstfrihed under alle sociale og religiøse højtider, og blive taget hånd om under sygdom og andre vanskelige forhold. Det er disse vi bør byde velkommen i vort hjem. Hvor meget ville dette ikke betyde for opofrende tjenere på udsatte poster i Herrens værk, den hårdt prøvede og slidte husmoder, eller de svage og gamle som ofte ikke har sit eget hjem, men lever i trange kår og møder mange skuffelser. "Når du skal have gæster," sagde Jesus, "enten til middag eller aften, skal du ikke bede venner og brødre og slægtninge og rige naboer. For de kommer til at bede dig igen, og dermed får du gengæld. Nej, når du skal holde selskab, så indbyde fattige og vanføre, lamme og blinde. Da bliver du glad, for de kan ikke by dig noget igen, men du skal få igen for det når de retfærdige opstår.