I grænseløs lykke betragter han træne som engang glæder ham, de samme træer som han plukket frugt af da han endnu levede i uskyldighed og glæde. Han ser vinrankerne som han har dyrket med sine egne hænder, de samme blomsterne som han engang glædet sig over at passe. Han fatter nu at dette er virkelighed. Han forstår at dette i sandhed er det genoprettede paradis, og at det er skønnere nu end da han blev drevet bort fra det. Frelseren fører ham til livets træ, plukker den herlige frugt og beder ham at spise den. Han ser sig omkring og opdager at en stor skare af hans familie er frelst og står i Guds paradis. Så kaster han sin skinnende krone for Jesu fødder og omfavner Forløseren. Han spiller på guldharpen, og himmelens hvælvinger giver genlyd af hans sejerssang: "Værdig, værdig, værdig er Lammet, som blev slagtet og lever igen!" Adams familie gentager sangen og kaster sine kroner for Frelserens fødder mens de knæler i tilbedelse.