Gud befalede hebræerne at lære deres børn hans befalinger og at gøre dem bekendt med alt, hvad han havde gjort for dem. Hjemmet og skolen var et. I stedet for fremmede læber skulle fader og moder i kærlighed belære deres børn. Guds tanker var knyttet til alle dagliglivets begivenheder i hjemmet. Guds vældige gerninger ved udfrielsen af sit folk blev skildret med veltalenhed og ærbødig ærefrygt. De store sandheder om Guds forsyns styrelse og det kommende liv blev indprentet i det unge sind. Det blev gjort bekendt med det sande, det gode og det smukke. |