Høsten er en genfrembringelse af den såede sæd. Ethvert sædekorn eller frø bærer frugt efter sin egen art. Sådan er det også med de karaktertræk, som vi fremelsker. Selviskhed, egenkærlighed, overvurdering af en selv og vellevned frembringer en høst, og det ender med elendighed og undergang. »Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.« Gal. 6, 8. Kærlighed, medfølelse og venlighed bærer velsignet frugt og giver en uforgængelig høst. |