Barnet i hjemmet kapitel 33. 166.     Fra side 170 i den engelske udgave.tilbage

33. kapitel - Forældrenes ansvar for karakterens udvikling

Et rent hjem, men uopdragne børn. - Jeg har besøgt en moder, hvis kritiske øje kunne opdage den mindste ufuldkommenhed i, hvordan træværket i hendes hus var føjet sammen, og som var meget nøjeregnende med at få rengøringen gennemført til den tid, hun havde fastsat, og som tit gjorde rent på bekostning af både fysisk og åndelig sundhed, medens hendes børn var overladt til at strejfe om på gaderne og hente deres opdragelse der. Disse børn voksede op som rå, egoistiske, uforskammede og ulydige børn. Skønt moderen havde hjælp i huset, var hun så optaget af husholdningen, at hun ikke kunne få tid til at opdrage sine børn rigtigt. Hun lod dem vokse op med en vanartet karakter, udisciplinerede og uskolede. Vi kunne ikke undgå følelsen af, at moderens fine smag ikke udfoldede sig i den rigtige retning, ellers ville hun have indset nødvendigheden af at forme sine børns sind og opførsel og opdrage dem, så de ville få en harmonisk karakter og et elskeligt temperament.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.