Moderen må erkende, at Gud er hendes hjælper, og at kærlighed er hendes styrke, hendes sejr. Hvis hun er en forstandig kristen, vil hun ikke prøve på at tvinge barnet til at underkaste sig. Hun vil bede; og mens hun beder, vil hun fornemme en fornyelse af sit indre åndelige liv. Samtidig vil hun se, at den kraft, som virker i hende, også virker i barnet. Og i stedet for at tvinges, bliver barnet ledet og bliver blidere; slaget er vundet. Hver venlig tanke, hver tålmodig handling, hvert forstandigt behersket ord er som æbler af guld i skåle af sølv. Moderen har vundet en sejr, som er mere værd end ord kan udtrykke. Hun har fået nyt lys og større erfaring. »Det sande lys, som oplyser hvert menneske,«har underlagt sig hendes vilje. Der er stille efter stormen, som når Solen skinner efter regn.