En moder, der bøjede sig for sit grædende barn. - Dit barn. . . trænger til en forstandig hånd til at lede ham rigtigt. Han har fået lov til at græde, når der var noget, han ville have, indtil det blev en vane for ham at gøre det. Han har fået lov til at græde efter sin fader. Atter og atter har andre i hans påhør fået at vide, hvordan han græder efter sin fader, indtil han har gjort det til en fast regel at gøre det. Hvis jeg havde dit barn, ville han blive anderledes i løbet af tre uger. Jeg ville lade ham forstå, at mine ord var lov, og venligt, men bestemt ville jeg nå mit mål. Jeg ville ikke underlægge min vilje barnets vilje. Her har du en gerning at gøre, og du har mistet meget ved ikke at tage fat på det noget før.