Der er en rigtig fremgangsmåde og en forkert. Jeg har aldrig løftet min hånd mod børnene, før jeg havde talt med dem; og hvis de brød 'sammen, og hvis de indså deres fejltagelse (og det gjorde de altid, når jeg fremlagde det for dem og bad med dem), og hvis de var bøjet (og det var de altid, når jeg gjorde dette), så havde jeg dem under kontrol. Jeg fandt dem aldrig anderledes. Når jeg bad med dem, brød de helt sammen, slog armene om min hals og græd. . . .