Barnet i hjemmet kapitel 5. 41.     Fra side 42 i den engelske udgave.tilbage

5. kapitel - Bibelen som lærebog

Dens beretninger giver det frygtsomme barn tryghed. - Kun overbevisningen om Guds nærværelse kan forjage den frygt, som for det frygtsomme barn ville gøre livet til en byrde. Han bør bevare dette løfte i erindringen: »Herrens engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.« Sl. 34, 8. Han bør læse den vidunderlige beretning om Elisa i byen på bjerget og mellem ham og hæren af væbnede krigere en vældig kreds af himmelske engle. Han bør læse, hvordan Guds engel viste sig for Peter, der var i fængsel og dømt til døden; hvordan engelen førte Guds tjener ud til friheden forbi de bevæbnede vagtposter, gennem de solide døre og jernporten med deres bolte og slåer. Han bør læse om den tildragelse på havet, hvor fangen Paulus, som var på vej hen for at blive dømt og henrettet, talte disse modige og forhåbningsfulde ord til de stormomtumlede soldater og søfolk, der var udmattede af slid og nattevågen og lang tids faste: »Vær ved godt mod. Intet menneskeliv skal gå tabt. . . . Thi en engel fra den Gud, som jeg tilhører, og som jeg også tjener, stod hos mig i nat og sagde: 'Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for kejseren; og se, Gud har også skænket dig alle dem, som sejler med dig. « I tillid til dette løfte forsikrede Paulus dem alle: »Ingen af jer skal miste så meget som et hovedhår.« Sådan skete det også. Fordi der om bord på dette skib var et menneske, ved hvem Gud kunne virke, blev alle de hedenske soldater og søfolk reddet. »Og således skete det, at de alle reddede sig i land.« Ap. G. 27, 22-24.34. 44.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.