Denne mand var gået så langt, at Gud tilsyneladende havde forladt ham. Han kunne gå ud i skovene og tilbringe dage og nætter i faste og bøn for at kunne overvinde sin store synd og derpå vende tilbage til sine gamle vaner. Gud hørte ikke hans bønner. Han bad Gud om at gøre noget for ham, som han selv kunne have gjort. Han havde gang på gang aflagt løfte for Gud og havde lige så tit brudt sine løfter og hengivet sig til sine fordærvede lyster, indtil Gud havde overladt ham til at ødelægge sig selv. Han er siden død. Han var selvmorder. Himmelens renhed vil aldrig blive skæmmet af hans selskab. |