Barnet i hjemmet kapitel 71. 444.     Fra side 460 i den engelske udgave.tilbage

kapitel 71 - Forældrenes årvågenhed og hjælp

Eftergivende forældre lærer ikke deres børn selvfornægtelse. Den mad, de stiller for dem, er sådan, at den irriterer maven. Den således opståede irritation overføres til hjernen, og følgen bliver, at lysterne vækkes. Det kan ikke siges tit nok, at det, der kommer ned i maven, ikke blot påvirker legemet, men i sidste instans også tankegangen. En kraftig og stimulerende kost skaber feberagtige tilstande i blodet, giver spænding i nervesystemet og sløver ofte den moralske opfattelse, så forstanden og samvittigheden bliver fortrængt af de sanselige impulser. Det er vanskeligt og ofte så godt som umuligt for den, der spiser umådeholdent, at vise tålmodighed og selvbeherskelse. Derfor er det særdeles betydningsfuldt, at børn, hvis karakter endnu ikke er formet, kun får sund mad, som ikke virker stimulerende. Det var i kærlighed, vor himmelske Fader sendte lyset om sundhedsreformen til værn mod de onder, der følger af hæmningsløs tilfredsstillelse af appetitten.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.