Barnet i hjemmet kapitel 71. 442.     Fra side 458 i den engelske udgave.tilbage

kapitel 71 - Forældrenes årvågenhed og hjælp

Vis målbevidst årvågenhed og stil nærgående spørgsmål. - Hvis jeres børn dyrker denne last, står de måske i fare for at gribe til løgn for at bedrage jer. Men, mødre, I må ikke lade jer berolige så let og indstille jeres undersøgelser. I må ikke lade sagen hvile, før I er fuldstændig overbeviste. Jeres kæres sjæle og helbred er i fare, hvilket gør det til en sag af største betydning. Målbevidst årvågenhed og nærgående spørgsmål vil, trods forsøgene på at vige udenom og skjule noget, i almindelighed åbenbare tingenes sande tilstand. Derefter bør moderen ærligt fremstille sagen for dem i det rette lys og påvise den nedbrydende, nedadgående tendens. Søg at overbevise dem om, at det at give sig hen til denne synd vil nedbryde selvrespekten og den gode karakter og ødelægge både sundheden og moralen, og den ækle plet vil udslette den sande kærlighed til Gud og hellighedens skønhed fra sjælen. Moderen bør forfølge sagen, til hun har tilstrækkelige beviser på, at det er slut med vanen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.