Barnet i hjemmet kapitel 76. 479.     Fra side 496 i den engelske udgave.tilbage

Kapitel 76 - Forberedelse til medlemskab af menigheden

Åndelige lærdomme fra arbejdet i hjemmet. - Gud har givet forældre og lærere den gerning at opdrage børnene og de unge efter disse regler, og ud fra enhver handling i deres liv kan man bibringe dem åndelige lærdomme. Medens vi oplærer dem til renlige fysiske vaner, bør vi undervise dem om, at Gud ønsker, de skal være rene i hjertet som på legemet. Når de fejer i et værelse, skal de lære, hvordan Herren renser hjertet. De vil ikke lukke døre og vinduer til og lægge et eller andet rengøringsmiddel ind i værelset for at få snavset ud, men vil åbne dørene og slå vinduerne vidt op og med flid anstrenge sig for at fjerne alt støv. Således må tilskyndelsens og følelsernes vinduer åbnes mod Himmelen, og egoismens og jordiskhedens støv må renses ud. Guds nåde må gennemfeje sindets kamre, og ethvert naturens element må renses og fornyes af Guds Ånd. Uorden og uproperhed i de daglige pligter vil lede til, at man glemmer Gud, og til, at man fastholder gudfrygtighedens skin ved en bekendelse til troen, medens virkeligheden går tabt. Vi må våge og bede, for ellers vil vi gribe skyggen og miste realiteten.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.