Det er af denne grund, at huset eller kirken, der er indviet til Gud, ikke bør gøres til et almindeligt sted. Dets hellighed bør ikke forveksles med eller sammenblandes med almindelige hverdagsfølelser eller forretningslivet. De tilbedende bør nære en højtidelig ærefrygt, når de træder ind i helligdommen, og de bør lade alle de almindelige verdslige tanker bag sig, for dette er stedet, hvor Gud åbenbarer sin nærværelse. Det er den store og evige Guds audiensværelse. Derfor er stolthed og vrede, uoverensstemmelser og selvagtelse, egoisme og havesyge, som Gud erklærer for afgudsdyrkelse, upassende på et sådant sted.