En malende skildring af dommens dag. - Engang havde jeg en drøm, hvor jeg så en stor skare samlet. Pludselig blev himlen sort. Tordenen rullede og lynene glimtede, og en stemme højere end den kraftigste torden rungede gennem himmel og jord og sagde: »Det er sket.« Blege i ansigtet sprang en del af skaren frem med et fortvivlet klageskrig og råbte: »Åh, jeg er ikke rede.« »Hvorfor er I ikke rede?« lød spørgsmålet. »Hvorfor har I ikke udnyttet de anledninger, jeg nådigt gav jer?« Jeg vågnede med råbet ringende i mine ører: »Jeg er ikke rede. Ikke frelst - fortabt! fortabt! evigt fortabt!«