Budskaber til de unge kapitel 11. 23.     Fra side 55 i den engelske udgave.tilbage

11 - Kampens karakter.

Helligåndens hjælp.
Vor herre Jesus virker ved Helligånden; for den er hans repræsentant. Igennem den indgyder han åndelig liv til sjælen og vækker dens vilje til at gøre godt, renser den fra moralsk besmittelse og gør den skikket til hans rige. Jesus ønsker at give menneskene store velsignelser, han har rige gaver at uddele iblandt dem. Han er den underfulde - rådgiver, som har ubegrænset visdom og styrke, og dersom vi vil anerkende hans Ånds kraft og villigt lade os danne af den, vil vi blive fuldkomne i ham. Hvilken vidunderlig tanke! "I Kristus bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har i del." Det menneskelige hjerte vil aldrig lære lykken at kende, før det har indvilliget i at lade sig forme af Guds Ånd. Ånden omdanner den fornyede sjæl efter dens forbillede, Jesus Kristus. Under Helligåndens påvirkning forvandles fjendskab mod Gud til tro og kærlighed, og hovmod til ydmyghed. Sjælen opdager det skønne i sandheden, og Kristus bliver æret ved at karakteren forbedres og fuldkommengøres. Når disse forandringer finder sted, bryder englene ud i jublende sange, og Gud og Kristus fryder sig over sjæle, der er dannet efter det himmelske forbillede. ...

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.