Budskaber til de unge kapitel 130. 232.     Fra side 383 i den engelske udgave.tilbage

130. - Glæde ved religion.

De unge behøver netop hvad de ikke har, nemlig religion. Intet kan tage dennes plads. Bekendelse alene er intet værd. Navne bliver indskrevne i menighedsbøger her på jorden, men ikke i livets bog. Jeg så, at der ikke er en af tyve iblandt de unge, som ved, hvad erfaringsmæssig religion er. De arbejder for sig selv og bekender sig dog til at være Kristi tjenere, men hvis ikke den fortryllelse, som er over dem, bliver brudt, vil de snart komme til at forstå, at de hører til overtrædernes tal. I stedet for en selvfornægtende ånd eller opofrelse for sandhedens skyld, har de fundet en langt lettere vej. I stedet for alvorlig bøn med tårer og stærke råb til Gud om hans tilgivende nåde og om styrke fra ham til at modstå Satans fristelser, har de fundet det unødvendigt at være så alvorlige og så nidkære. De kan klare sig godt uden det. Kristus, herlighedens konge, gik ofte alene op på bjergene og hen til øde steder for at udøse sin sjæl for sin Fader; men et syndefuldt menneske, i hvem der ingen styrke er, tror at han kan leve uden så megen bøn. - Testimonies for the churs, 1 bind side 503 - 505.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.