To modsatte principper.
Der eksisterer en meget påviselig kontrast mellem de sammenkomster, som Kristi efterfølgere har for at få rekreation, og så de verdslige sammenkomster som går ud på fornøjelser og forlystelser. I stedet for bøn og samtale om Kristus og hellige ting, vil man fra de verdsliges læber høre naragtig latter og letfærdig samtale. Tanken er jo at have en meget hyggelig stund. Fornøjelserne begynder i dårskab og ender i forfængelighed. Vore sammenkomster burde ledes således, og vi burde opføre os sådan, at vi, når vi vender tilbage til vore hjem kan vi have en samvittighed, der er uskadt over for Gud og mennesker, en bevidsthed om, at vi ikke på nogen måde har såret eller skadet dem, vi har været i selskab med, og at vi ej heller har haft nogen dårlig indflydelse over dem.