Samværet af gudfrygtige og vantro i disse foreninger forvandler ikke syndere til hellige, når Guds folk frivilligt forener sig med de verdslige og vanhellige og giver dem fortrinet, vil de blive ledet bort fra Herren af den vanhellige indflydelse, som de har stillet sig selv ind under. En kort tid er der måske ikke noget alvorligt at mærke, men sind, som ikke er blevet bragt ind under Guds Ånds kontrol, vil ikke lade sig påvirke af de ting, som smager af sandhed og retfærdighed. Om de tidligere havde haft nogen virkelig tilbøjelighed for åndelige ting, ville de have stillet sig i Jesu Kristi rækker. De to klasser kontrolleres af forskellige mestre og er stik modsatte, hvad hensigt, håb smag og ønske angår. Jesu efterfølgere kan nyde nøgterne, forædlende og opløftende emner, medens de, som ikke har nogen kærlighed til hellige ting, kun finder fornøjelse i disse sammenkomster, når det overfladiske og uvirkelige udgør en fremtrædende del af sammenkomsterne. Lidt efter lidt vil det åndelige element blive besejret af det irreligiøse, og bestræbelserne for at harmonere principper, som er af modsat natur, viser sig at slå fuldstændig fejl.