Vi må trænge os nærmere hen til Kristi kors. Anger ved korsets fod er det første, vi må lære for at få fred. Jesu kærlighed hvem kan fatte den! Uendeligt meget mere øm og selvfornægtende end en moders kærlighed! Dersom vi ønsker at forstå, hvad en menneskelig sjæl er værd, må vi i levende tro skue hen til korset, og således begynde det studium, som vil blive de frelstes videnskab og sang gennem alle evigheder: værdien af vor tid og vore talenter kan kun bedømmes ved, at vi betænker størrelsen af de løsepenge, hvormed vi er blevet forløste. Hvilken utaknemmelighed gør vi os ikke skyldige i over for Gud når vi stjæler det fra ham, som er hans, ved at undlade at give ham vor hengivenhed og vor tjeneste! Er det for meget om vi overgiver os selv til ham, som ofrede alt for os? Er det muligt, at vi kan vælge verdens venskab fremfor den udødelige ære, som Kristus tilbyder os "at sidde med mig på min trone, ligesom jeg har sejret og sidder med min Fader på hans trone?"