Jeg har ikke den ringeste anelse om, hvilken tid det var, Guds stemme forkyndte. Jeg hørte, at tiden blev nævnt, men kunne ikke huske den, da jeg vågnede efter synet. Scener af så enestående og højtidelig interesse, som det ikke er muligt at beskrive med menneskeligt sprog, blev vist mig. Det var altsammen levende realiteter for mig, for straks efter denne scene kom den store hvide sky til syne, og på den sad Menneskesønnen. - 1SM 76 (1888).