Det er ikke klogt at vælge en mand til præsident for Generalkonferensen. Generalkonferensens arbejde er blevet udvidet, og nogle ting er blevet gjort unødvendigt indviklede. Man har vist mangel på dømmekraft. Der må ske en opdeling af områderne - der må lægges en plan for at ændre den nuværende tingenes tilstand.5' - TM 342 (1896). (5* Syvende Dags Adventistsamfundet blev organiseret i 1863 med 3,500 medlemmer, et halvt dusin lokale konferenser, omkring 30 prædikanter og en Generalkonferenskomite på tre medlemmer. Generalkonferensens præsident var udmærket i stand til at lede og rådgive en organisation af denne størrelse. Han kunne personlig være til stede ved alle vigtige møder og selv følge med i de fleste af de forretninger, der var forbundet med det offentlige arbejde. Men i 1896 var menighedens arbejde betydeligt udvidet i USA og nået til Europa, Australien og Afrika. Det var ikke længere muligt for en mand at lede et så omfattende arbejde. Ellen White hævdede, at der skulle være divisioner ude i distrikterne, så menighedens medlemmer rundt om i verden ikke skulle søge råd hos en enkelt mand. Dette blev ordnet ved at skabe unionskonferenser og verdensdivisioner.)