Enok havde de samme fristelser, som vi har. Han levede blandt mennesker, der ikke var mere venligst indstille over for retfærdighed end man er i dag. Den luft, han indåndede, var besmittet af synd og fordærvelse, akkurat som den, vi lever i - og alligevel levede han et helligt liv. Han var ubesmittet af den syndighed, som stadig bredte sig i hans tid: Vi forbliver rene og ufordærvede på samme måde. 2T 122 (1868).