Workers for the Southland—Let missionaries work quietly for both white and colored people in the South. Let them work in a way to help those who most need help, who are surrounded with influences that are misleading. Many of them are under the control of those who will stir up the worst passions of the human heart. The priests and rulers in Christ’s day worked most successfully in stirring up the passions of the mob, because they were ignorant, and had placed their trust in man. Thus they were led to denounce and reject Christ and to choose a robber and murderer in His place. The work in the South should be done without noise or parade. Let missionaries who are truly converted, and who feel the burden of the work, seek wisdom from God, and with all the tact they can command, let them go into this field. Medical missionaries can find a field in which to relieve the distress of those who are falling under bodily ailments. They should have means so that they may clothe the naked and feed the hungry. Christian help work will do more than the preaching of sermons.... Let the workers be Christlike, that they may by precept and example exert an elevating influence. Let them furnish themselves with the most appropriate, simple lessons from the life of Christ to present to the people. Let them not dwell too much upon doctrinal points, or upon features of our faith that will seem strange and new; but let them present the sufferings and the sacrifice of Christ; let them hold up His righteousness and reveal His grace; let them manifest His purity and holiness of character. Workers in the Southern field will need to teach the people line upon line, precept upon precept, here a little and there a little.—The Review and Herald, December 24, 1895. {Ev 400.2}


Evangelisme kapitel 11. 400 .     Fra side 400 i den engelske udgave.tilbage

XI. Arbejdet i de store amerikanske byer

Medarbejdere til Southland. – Lad missionærere arbejde stille og roligt for både hvide og farvede folk i sydstaterne. Lad den arbejde på en måde så de der behøver hjælp bliver hjulpet, for dem er omgivet af en forvildende indflydelse. Mange af dem er under deres kontrol, som vil opildne menneskehjertets værste lidenskaber. Præster og myndighedspersoner i Kristi dage fik held med at oprøre folkehobens lidenskaber, fordi de var uvidende, og havde sat deres lid til mennesker. Derved blev de ledt til at fordømme og fornægte Kristus og vælge en røver og morder i Hans sted. Arbejdet i sydstaterne bør udføres uden spetakkel eller optog. Lad missionærerne, som er sandt omvendte, og som føler en byrde for arbejdet, søge visdom fra Gud, og med al den taktfølelse de kan fremdrive, lad disse gå ud på denne mark. Lægemissionærere kan finde en mark hvor de kan lindre deres nød som er faldet i legemlig sygdomme. De bør have midler, så at de kan klæde den nøgne og give den hungrende føde. Kristent hjælpearbejde vil gøre mere end blot at holde prædikener. . . . . Lad medarbejderne ligne Kristus, så de ved forskrift og eksempel kan udøve en ophøjende indflydelse. Lad dem forsyne sig med passende og enkle lektier fra Kristi liv, til at bringe videre til folk. Lad dem ikke dvæle for meget ved doktrinære punkter, eller ved vor tros særegne træk, som vil virke fremmed (401) og nyt; men lad dem overbringe Kristi lidelser og offer; lad dem holde Hans retfærdighed oppe og åbenbare Hans nåde; lad dem vise Hans rene og hellige karakter. Medarbejderne i sydstatsmarken vil få brug for at undervise folk linie efter linie, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. – Review and Herald, 24. dec. 1895.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.