Speaking Slowly and Calmly—In my younger days I used to talk too loud. The Lord has shown me that I could not make the proper impression upon the people by getting the voice to an unnatural pitch. Then Christ was presented before me, and His manner of talking; and there was a sweet melody in His voice. His voice, in a slow, calm manner, reached those who listened, and His words penetrated their hearts, and they were able to catch on to what He said before the next sentence was spoken. Some seem to think they must race right straight along or else they will lose the inspiration and the people will lose the inspiration. If that is inspiration, let them lose it, and the sooner the better.—Manuscript 19b, 1890. {Ev 670.2}

Tale langsomt og roligt. – I mine yngre dage plejede jeg at tale for højt. Herren har vist mig at jeg ikke kunne gøre det rette indtryk på folk ved at få stemmen på et unaturligt leje. Så blev Kristus præsenteret for mig, og Hans måde at tale på; og der var en liflig melodi i hans stemme. Hans stemme nåde dem som lyttede på, på en langsom og rolig måde, og hans ord trængte ind i deres hjerter, og de var i stand til at gribe hvad Han sagde, før den næste sætning blev sagt. Nogle har det sådan at de må haste direkte videre, ellers vil de miste inspirationen, og folk vil miste inspirationen. Hvis det gælder inspiration, så lad dem miste den, og jo hurtigere des bedre.— manuskript 19b, 1890.