Our words, our actions, and our dress are daily, living preachers, gathering with Christ, or scattering abroad. This is no trivial matter, to be passed off with a jest. The subject of dress demands serious reflection and much prayer. Many unbelievers have felt that they were not doing right in permitting themselves to be slaves of fashion; but when they see some who make a high profession of godliness dressing as worldlings dress, enjoying frivolous society, they decide that there can be no wrong in such a course.—Testimonies For The Church 4:641 (1881). {Ev 673.1}

Vore ord, vore handlinger og vore klæder er daglige, levende prædikener, der samler med Kristus eller adspreder. Dette er ikke en ubetydelig sag, der kan afvises med en spøg. Spørgsmålet om klædedragt kræver alvorlig overvejelse og megen bøn. Mange vantro mennesker har følt, at de ikke gjorde ret i at tillade sig, at blive modens slaver; men når de har set nogle, der fører en høj bekendelse om gudsfrygt, klæde sig, som verdens mennesker klæder sig og finde behag i letsindigt selskab, drager de den slutning, at der ikke kan være noget urigtigt i en sådan handlemåde. — Vidnesbyrd for menigheden bind 4, 641. (1881)