Awkward and uncouth gestures are not to be tolerated in the common walks of life; how much less, then, are they to be endured in the most sacred work of the gospel ministry. The minister should cultivate grace, courtesy, and refinement of manner. He should carry himself with a quiet dignity becoming his elevated calling. Solemnity, a certain godly authority, mingled with meekness, should characterize the demeanor of him who is a teacher of God’s truth. {Ev 640.2}

Kejtede og besynderlige fagter kan ikke tolereres på livets almindelige vandringsvej; hvor meget mindre, skal de så kunne holdes ud i det helligste arbejde i evangelieforkyndelsen. Prædikanten bør opelske nåde, belevenhed og dannede manér. Han bør føre sig selv i en stille værdighed, der passer sig for hans høje kald. Højtidelighed, en vis gudfrygtig myndighed, blandet med sagtmodighed, bør karakterisere hans optræden, som en lærer af Guds sandhed.