Ministers should not make a practice of relating anecdotes in the desk; it detracts from the force and solemnity of the truth presented. The relation of anecdotes or incidents which create a laugh or a light thought in the minds of the hearers is severely censurable. The truths should be clothed in chaste and dignified language; and the illustrations should be of a like character. {Ev 640.3}

Prædikanter bør ikke praktisere anekdotefortællinger bag talerstolen, det forringer kraften og højtideligheden i den sandhed der bringes. Det er stærkt kritisabelt at fortælle anekdoter eller hændelser som skaber latter, eller en let tanke i tilhørernes sind. Sandhederne bør iklædes en kyskhed og renhed og i ophøjet sprog; og illustrationerne bør være af denne karakter.