Had Adventists, after the great disappointment in 1844, held fast their faith and followed on unitedly in the opening providence of God, receiving the message of the third angel and in the power of the Holy Spirit proclaiming it to the world, they would have seen the salvation of God, the Lord would have wrought mightily with their efforts, the work would have been completed, and Christ would have come ere this to receive His people to their reward. But in the period of doubt and uncertainty that followed the disappointment, many of the advent believers yielded their faith.... Thus the work was hindered, and the world was left in darkness. Had the whole Adventist body united upon the commandments of God and the faith of Jesus, how widely different would have been our history! {Ev 695.3}


Evangelisme kapitel 20. 695.     Fra side 695 i den engelske udgave.tilbage

Det sejrende budskab

Havde adventister fastholdt deres tro, efter den store skuffelse i 1844, og fulgt samstemmende i Guds opåbende forsyn, taget imod den tredje engels budskab og proklameret det i Helligåndens kraft for verden, så ville de have set Guds frelse, Herren ville have arbejdet mægtigt i deres anstrengelser, arbejdet ville være fuldført, og Kristus ville være kommet før nu, for at tage imod Sit folk, og dette modtager sin løn. Men i tvivlens og usikkerhedens periode fulgte skuffelse, og mange adventtroende opgav deres tro. . . . Således blev arbejdet forhindret, og verden blev efterladt i mørke. Var hele adventbevægelsen forenet under Guds bud og Jesu tro, hvor anderledes ville vor historie så ikke have været.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.